Præcisering: Hvad forventes af teksten til næste onsdag?

(Fik en "hvad mener du præcist?" henvendelse omkring teksterne til feedback seminaret, svaret på hvilket jeg lige vil dele med jer.)

Hej dig

Jeg kan godt forstå din forvirring! Tanken er dog også i modstrid med sig selv, men giver god mening alligevel:

1) Teksten skal være "færdig". Dvs. tekst der er forpligtende og konsistens omkring ens pointer og argumentationskæde, sådan at der er noget konkret at snakke om.

2) Teksten er på ingen måde "færdig". Når man f.eks. skal lave en forskningsansøgning, så skriver man f.eks. altid i helt klare vendinger: sådan og sådan en debat findes, jeg vil undersøge denne empiri, jeg vil bruge denne teori, dette giver disse bidrag A, B og C til debatten. Det er også sådan I skal skrive indledning + problemformulering (se også de der huske-spørgsmål der linkes til under feedback siden).

3) Teksten ender selvfølge med at være helt anderledes. Det er bluf når man er så sikker på sammenhængen i ens opgave så tidligt. Men det er et bluf, der i høj grad hjælper en videre. Den endelige version er altid langt fra den første, men det betyder ikke, at det ikke gaver, at forsøge at få tingene til at hænge stringent sammen allerede fra første version. Det er hvad jeg har lært af selv at skrive en forskningsansøgning som senere blev til en afhandling.

Altså tanken er: ved at forpligte sig på "færdig" tekst, altså tekst der forpligter i forhold til en konsistent argumentationskæde, så er man allerede godt igang med at omskrive og videreskrive, og det bliver man så ved med indtil man løber tør for tid

/Lars

P.S. Når alt det ovenstående er sagt, så skriver man hvad man kan nå i forhold til deadline osv.. (som rigtig nok er næste mandag, for så har vi tirsdag til at læse hinandens tekster)