Empiri Wiki
Her deler vi liste af projekter og andet empiri, som passer til kursets tema. Der er nu også opdaterings sladrehand på wiki-sider - det kan måske godt blive for meget, men nu ser vi :-)
Vedledning til 1. empiri inspirations-workshop d. 20/3
- Hvordan skal dit tema undersøges i praksis?
- Hvad er analytisk interessant i forhold til ANT?
- Hvilke afsnit skal eksamen indholde?
Computerspil hjælper børn med spastiske lammelser
Spastisk lammede børn kan udvikle sig motorisk og fagligt ved at spille det dansk udviklede spil Mitii tre kvarter om dagen. Mitii (Move it to improve it) tager udgangspunkt i det hjernevidenskabelige begreb neuroplasticitet. Systemet kører via internettet og muliggør træning i hjemmet eller andre steder, når barnet ønsker det. Træningsmodulerne vises på skærmen, og barnet er nødt til at anvende sin krop for at løse de forskellige kognitive og fysiske opgaver, der stilles. Læs mere her: http://www.mitii.dk/, http://www.headfitted.dk/media/11482/artikel_fra_helse.pdf, http://elsassfonden.dk/files/2012/11/Aarsskrift2012HEC.pdf, http://www.youtube.com/watch?v=nOURY4zknqA
/Malene Louise
Selvmonitorering i sport og motion
Ny teknologi har gjort det muligt at registrere og synliggøre sportspræstationer gennem brug af GPS-ure, smartphones, pulsmålere, og deslige, hvor hjemmesider som sports-tracker.com og endomondo.com samler resultaterne og gør dem tilgængelige for sportsudøver såvel som omverden. Dette kan endda ske simultant med løbeturen; imens jeg løber rundt i den nærliggende skov, viser en facebookopdatering hvor, hvor hurtigt og hvor langt jeg løber. I andre sammenhænge introduceres det såkaldte actionkamera (eks. Go Pro Hero), som kan følge med på skibakken, i svømmehallen eller på mountainbiken (tjek evt. http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/motion/ECE1877962/her-er-appern...). Der er tale om en form for selvmonitorering, som kan distribueres til omverdenen.
Teknologien er på den måde med til at skabe et spejl af idrætsudøvelsen, som kan anvendes på én selv eller drejes mod andre. Første skridt ad denne vej var måske spejlet på væggen i fitnesscentrene?! Tendensen rejser en række spørgsmål: Hvad gør brugen af disse teknologier ved vores måde at dyrke sport på? Hvad betyder det for oplevelsen af bevægelse og krop? Kan man se det som en forlængelse, forstærkning, udbredelse, synliggørelse, bevidstgørelse eller empowerment af idrætsudøveren? Hvad betyder det, når præstationerne bliver medierede og deles med omverdenen? Hvor starter og slutter kroppen og vores idrætsoplevelse, når teknologien bliver en så integreret del af vores udøvelse? Hvad betyder det for vores selvforståelse, at vores præstationer kan deles med omgivelserne? Kan man tale om ekshibitionisme?
Læs evt. om The Data-Driven Life/The Quantified Self her:
http://www.dr.dk/harddisken/blog/2010/05/26/elsk-dine-data/
http://www.nytimes.com/2010/05/02/magazine/02self-measurement-t.html?_r=0
og en anden artikel med nogle fine eksempler:
http://www.economist.com/node/21548493
/Katrine
Sociale medier som forandringsagent
Sociale medier (som eksempelvis Twitter og Facebook) tillægges af mange en rolle i de uroligheder, der gennemsyrede en række arabiske lande i foråret 2011. Urolighederne er bedre kendt under navnet "Det Arabiske Forår", og startede ud med fredelige demonstrationer, hvor folket gjorde krav på grundlæggende politiske, økonomiske og sociale rettigheder. Mange mener, at de sociale medier spillede en vigtig rolle, blandt andet i forbindelse med at mobilisere demonstrationer og give vestlige medier informationer om tilstandene i de pågældende lande.
Der er dog uenighed om, hvor stor denne rolle var. Nogle ser de sociale medier som en direkte årsag, mens andre blot ser dem som stærke værktøjer i kampen. Ved at undersøge en udvalgt teknologi, et udvalgt land eller en bestemt problemstilling er det muligt, at foretage en analyse og identificere bestemte aktører, og dermed hvorledes og hvor meget teknologien har medvirket til forandringer i det pågældende land.
/ Malene Østergaard
Vidensbrønden
Kinæstetisk læring gennem HCI (human-computer interaction)
Videnbrønden er en teknologi, hvis udgangspunkt er, at folk lærer forskelligt, og teknologien er tænkt som et supplement til den traditionelle undervising. Vidensbrøndes beskrives således: ”Vidensbrønden er et interaktivt gulv der fremmer social og kinæstetisk læring – det vil sige kollektiv læring gennem fysisk leg og bevægelse. Vidensbrønden er en flerbruger interaktiv skærm som er placeret på gulvet. På denne skærm projiceres forskellige opgaver og spil, og børnene bruger deres hænder og fødder til at vælge de rigtige svar. Der er både en social og pædagogisk funktion ved Vidensbrønden - den kombinerer leg, bevægelse og læring, og den kan bruges både i undervisningen og i frikvartererne." (https://www.vidensbroend.dk/)
Med vidensbrønden sættes der fokus på kropslig og sanselig brug af teknologi til læring, leg og spil. Muligheden for vidensdeling og 'peer to peer' læring/undervising fremhæves ligeledes, da der er mulighed for, at eleverne selv kan lave programmer, der kan deles. Et interessant perspektiv er i denne forbindelse, hvordan det sanselige spiller sammen med teknologien - sker der en form for mediering af sanserne, er teknologien en forlængelse af sanserne?
// Kristina Bang
Potentialet i "åbne" undervisningsmaterialer
Læringsmaterialer - OER(Open Educational Resources) - udgivet under åbne licenser tillader og tilskynder mere fri vidensdeling og udvikling mellem lærere, studerende og uddannelsesinstitutioner verden over, til fælles gavn. Fx sætter Creative Commons fokus på, at Danmark kan komme på forkant med nye strømninger på uddannelsesområdet(http://creativecommons.org/education), Obama regeringen vil investere 2 mia. $ i åben uddannelse over de næste 4 år og projekter som Khan Academy bliver omtalt i store vendinger.
I tråd med introforelæsningen om OLPC og udviklingsuddannelse giver argumentet "Education as we know it, is failing millions around the world" mening. Med ressourcer der er frit tingængelige online er skoler ikke længere (lige så)afhængige af geografi eller økonomisk udgifter, fx til up-to-date materialer.
Men i hvilken kontekst skal effekten ses og hvad skal der til for at potentialet udleves?
/Anni Sahlholdt Hansen
"I'm leaving the internet for a year"
365 dage uden internet. Det er virkeligheden for Paul Miller, redaktør for TheVerge, på nuværende tidspunkt. Paul Miller er i gang med et eksperiment. Inden eksperimentets start den 1. maj 2012 brugte Paul +12 timer på internettet pr. dag, men indtil den 1. maj 2013 må han ikke anvende internettet og de tjenester der er afhængige af selvsamme teknologi. Ydermere søger Paul at begrænse hans sms- og telefonbrug. Årsagen?
"I want to see the internet at a distance. By separating myself from the constant connectivity, I can see which aspects are truly valuable, which are distractions for me, and which parts are corrupting my very soul. What I worry is that I'm so "adept" at the internet that I've found ways to fill every crevice of my life with it, and I'm pretty sure the internet has invaded some places where it doesn't belong."
Paul er, som nævnt, redaktør for teknologihjemmesiden TheVerge.com og i den forbindelse offentliggøres hans blogposts om et liv uden internet på hjemmesiden af hans kolleger. Paradoksalt, ja. Men nødvendigt for at vi "andre" kan følge med i hans oplevelser. Pauls 34 blogposts kan dermed fungere som empiri for en eksamensopgave der undersøger, hvilke sociale forandringer det skaber at fjerne en helt central teknologi fra en hverdag, der tidligere var baseret på "always online" filosofien. De 34 blogposts omhandler forskellige emner fra kreativitet og rastløshed til ensomhed og datinglivet - alle med internettets manglende tilstedeværelse som primært fokusområde.
Links: 1. post: "I'm leaving the internet for a year" + hele sektionen hos TheVerge: Offline.
/ Lasse
Afrikas finansielle revolution
Det anslås at omkring 90 procent af u-landenes indbyggere ikke har adgang til finansielle services som eksempelvis at have en bankkonto eller at anvende betalingskort. Det seneste årtis hastige udbredelse af mobiltelefoner er dog ved at ændre dette i Afrika. På ganske få år har mobiltelefoner udviklet sig til at blive betalingsmiddel og bankkonto for millioner af kenyanere via teleselskabet Safaricoms system M-Pesa, hvor M står for mobil og Pesa betyder penge på swhahili. Konceptet blev dog ikke opfundet af mobilselskaberne, men opstod da mobilbrugere begyndte at købe taletidskort, skrabe koden og sms’e den til slægtninge på landet, i stedet for selv at bruge taletiden. Disse nye mobile services løser således praktiske og sikkerhedsmæssige problemer, eftersom der er forbundet en hvis risiko med at flytte pengebeløb fra et sted til et andet. Derudover kan de mobile services siges at være bemyndigende, idet fattige mennesker der tidligere har været udelukket fra at anvende finansielle services nu har adgang til at få en form for bankkonto, overføre penge og benytte mobiltelefonen som et betalingsmiddel tilsvarende et betalingskort.
Tendensen med mobilpenge har været startskuddet til udviklingen af en række nye mobilservices der på forskellige måder sigter mod at skabe udvikling og bemyndige fattige mennesker. Eksempelvis er servicen M-Farm udviklet med henblik på at gøre det muligt for bønder der lever langt ude på landet, at sælge deres varer direkte til sælgere på markeder i byerne og dermed undgå mellemmænd der betaler en underpris til de fattige bønder.
/Sabine
Tekno musik - en teknologisk determinineret scene(?):
Den automatiserede tekno-musik slår for alvor igennem i slutningen af 1980´erne. De fattige sorte amerikanere i Detroit har grebet de billige analoge syntestiske trommemaskiner, som et værktøj der ikke blot skaber en musik, men også en vej ud af fattigdommen og væk Detroit, som på daværende tidspunkt var en af USA's fattigeste byer.
Teknogenren findes stadigvæk i mere eller mindre rendyrkede former og er på samme måde stadigvæk underlagt de samme dogmer og lyden af de dengang tilgængelige maskiner.
Musikkens succes i Detroit kan hovedsageligt tilskrives menneskelige visioner samt bøjning og alternativ brug af allerede eksisterende teknologi. Her 25 år senere, i start 10´erne, har hjemmecomputeren sejret i alle forhold til moderne musikproduktion. Hjemmecomputeren i opkobling med internettet sørger for fri adgang til alle således, at enhver kan hente lydene af de gamle maskiner, som definerer teknomusikken.
Herved opstår der en lang række af spørgsmål (dette er kun et udpluk); Hvorfor har computermusikken idag ikke samme relevans som "maskin" musikken fra dengang? Har hjemmecomputeren "empoweret" musikalsk uinteressante mennesker, således at disse mennesker har fået muligheden for, at lave noget som faktisk ikke burde være lavet, og har teknologien på denne måde faktisk "unempoweret" en masse individer? Er det komponisternes tilfredshed med måden, hvorpå vedkommende skaber og støber sit materiale vha. teknologi, som mangler en bøjning for at kunne føre den teknologisk musikalske fane videre op af den teknologisk evolutionære stige?
-André
The shaping of gender through Technology; The shaping of technology through gender.
An investigation of the dialectic relationship of sociatel views of gender and the development/manifestation of technologies.
Computer Science and technology are most often regarded as having an inherent maleness or gender neutrality, that is, it is viewed as something independent of social and cultural influences (Bath, 2006).
Empirical observations could consist of analyzing technolgy designed for a specific gender, e.g. Dell's pink laptops (http://www.mpdailyfix.com/della-disaster-what-makes-a-computer-for-women/), or the representation of this technology, e.g. how are the users of a generic laptop portrayed?
The issues here consist of trying to identify various ways the idea of gender in society shapes the way we design technology.
/Mathilde
Teknologi og Udkantsdanmark
De processer, der sker i Udkantsdanmark, hvor virksomheder flytter og skoler lukker, beskrives som et problem, der kan løses vha. teknologi. På Samsø har øboerne oprettet Energiakademiet og på Fur samarbejder den lokale befolkning med virksomheden EnergiMidt om at gøre øen til forsøgssted for fremtidens teknologi.
På Fur er der et ønske om at f.eks. fibernet skal kunne tiltrække børnefamilier og virksomheder, mens Samsø ønsker at være selvforsynende på energiområdet. Teknologien beskrives derfor som forskellen på om Udkantsdanmark er et attraktivt sted at bo eller ej, og nogle steder i Udkantsdanmark er der videre nogle samfund, som klarer sig bedre end andre.
- http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/ECE1478256/soenderjyder-storm...
- http://www.furnyt.dk/2/index.php/artikler/alle-artikler-datoorden/1425-b...
/Lauge
www.tagdel.dk
tagdel.dk er et nyåbnet socialt netværk, med fokus på fællesskab, samfundsengagement og udfordringer i samfundet. På tagdel.dk kan brugerne oprette udfordringer som de mener burde løses i samfundet, hvorefter andre brugere kan støtte og/eller skrive et løsningsforslag. Visionen er, at de mange forskellige forslag skal ende ud i et konkret løsningsforslag eller arrangement. På den måde ønsker folkene bag tagdel.dk, at skabe en højere grad af fællesskabsfølelse og ansvarstagen for udfordringerne i det danske samfund.
Mulige analyseområder:
(gen)forhandlingen af samfundet udfordringer, forandringsprocesser og det offentlige rum
Empowerment af borgerne gennem engagement og ansvar
Hvordan fællesskabsfølelsen medieres gennem et socialt netværk
/ Helena
One Laptop per Child
One Laptop per Child (OLPC) er en Amerikansk organisation, der søger at udstyre alle fattige børn i verden med en bærbar computer forbundet til internettet (the $100 laptop). Kort fortalt er tesen den, at computere er perfekte læringsmedier, der kan muliggøre selvstændig og selvguided læring. På den måde er børnene ikke afhængig af skolerne, som ofte er for dyre eller for pædagogisk mangelfulde. Læser man nærmere vil man finde mange spændende (og problematiske?) teknologiforståelser. Der er en god liste over artikler, interviews, osv. her.
Sæbeoperaer skaber social forandring
Storrytelling gennem sæbeoperaer er brugt til at skabe sociale forandringer af f.eks. kvinders vilkår. Der er lavet in interessant film om emnet kaldet Poor Consuelo Conquers The World (sendes også af DR).
"It all started by accident in 1969, when a Peruvian telenovela character worked her way out of poverty using a sewing machine; and suddenly sewing machines flew [tip: ANT translation] off the shelves by the thousands all over Peru."
Skype og Second Life skal gøre undervisning lettere for ADHD børn
Teknologi kan være en af vejene til inklusion. Det mener to lærere, der netop har fået seks millioner kroner fra Ministeriet for Børn og Undervisning til at vise, hvordan man kan lette inklusionen ved hjælp af it-værktøjer som Skype og Second Life. Projektet er rodfæstet i midtjylland og skal til at gå igang. Læs mere her: http://adhdinklusion.blogspot.dk/
Kommentarer