Evaluering 2013

Hent som samlet pdf med bilag

Evaluering af kandidatfaget

IT, Empowerment og Sociale Forandringer, 2013

IT, Empowerment og Sociale forandringer er et 10 ECTS kandidatfag udbudt på Informationsvidenskab, Århus Universitet. Kurset undervises af Lars Bo Andersen og undersøger brugen af IT som forandringsagent i forhold til sociale problemstillinger ud fra en forståelse af teknologi hentet fra feltet STS (især Aktør-Netværks Teori). Dette er evalueringen for foråret 2013.

Evalueringens metode

Evalueringen blev foretaget online i dagene efter, at deltagerne havde afleveret deres eksamen, da det er underviserens overbevisning, at skriveprocessen skal ses som en del af det samlede læringsforløb. 13 studerende har indleveret eksamen hvoraf de 8 har deltaget i denne evaluering.

Evalueringen foregik online på http://delphi.larsbo.org/it-empowerment-og-sociale-forandringer via en tilpasset Delphi model, hvor deltagerne først skrev åbne indlæg (17 i alt) under et positivt og et negativt tema hvorefter de stemmede hinandens indlæg op/ned samt gav uddybende kommentarer. Når et indlæg citeres vil antallet af stemmer fremgå i parentes. Besvarelserne er vedlagt som bilag, men kan også tilgås på henholdsvis:

Denne tekst opsummerer og kommenterer de indlæg, der blev afgivet under processen. Eventuelle kommentarer og indsigelser til denne opsummering vil fremgå af evalueringens hjemmeside på http://itempowerment.dk/evaluering/2013.

Overordnet faglig kvalitet

Overordnet er det underviserens indtryk, at faget har levet op til det i kursusbeskrivelsens beskrevne formål: at sætte den studerende i stand til at foretage informationsvidenskabelige analyser af konkrete projekter, der fokuserer på IT som social forandringsagent. Et indlæg med 3 stemmer støtter antagelsen.

Faget har helt sikkert levet op til mine forventninger. Især at der har været så stor fokus på at anvende teorierne (både i undervisningen og vores egne cases) har medvirket til, at jeg her bagefter faget oplever, at jeg kan bruge en informationsvidenskabelig tilgang til at forstå og diskutere sociale udfodringer med. At faget har været godt skyldes mange gode elementer som f.eks. den velfungerende hjemmeside, gode undervisningsoplæg, relevant pensum og tematisk opdeling, spændende gæsteforelæsninger og gode diskussioner på holdet. Det vigtigste har dog helt sikkert været en engageret underviser. 10 ud af 10 herfra. (+3 stemmer)

Det er desuden til stor glæde for underviseren, at det indlæg, der med 7 stemmer blev vægtet næsthøjest, roser forløbet samt påpeger, at erfaringerne er brugbare i et bredere perspektiv:

Dette har uden sammenligning været det mest gennemførte kursus i det 1½ år, som jeg har læst på Aarhus Universitet. Jeg håber, at Lars Bo Andersen kan bevare entusiasmen og arbejdslysten, for hver forelæsning har været ny, forberedt specielt til de studerende (det var en "broget" flok med mange forskellige baggrunde), som var i lokalet og gennemarbejdet mht. præsentation og forløb. Det var bestemt ikke gammel vin på nye flasker, og det mærkes. Der har desuden været en åben og imødekommende mulighed for hjælp, hvis det var nødvendigt, hvilket det var i mit tilfælde. Pensum har været omfattende, men spændende - og jeg regner med at få megen glæde af det i hverdagen og i mit job. Bortset fra et enkelt indslag var kvaliteten fra de inviterede oplægsholdere også meget høj. Alt sammen det, som fører til konklusionen i den første linje. (+7 stemmer)

Og når vi nu er ved det overordnede positive, så lige et sidste indlæg med 4 stemmer.

God og engageret underviser! Det viser sig blandt andet ved gode slides, mulighed for vejledning og mailkorrespondence næsten 24/7, husker hvad de forskellige skriver om, og sender links til interessante tekster, hvis han falder over noget. (Selvfølgelig nok fordi vi er et forholdsvis lille hold, samt at cases og interesser har været diskuteret tidligt i forløbet)

(+4 stemmer)

Pædagogik og læringsaktiviteter

Kurset var organiseret omkring et fast pensum inddelt i teoretiske og analytiske temaer. Pædagogikken var en blanding af traditionel forelæsning, oplæg fra eksterne aktører, studenteroplæg, rundbordssamtaler og skriftlige feedback sessioner. Her følger en oversigt over kursets forløb, som det også kan tilgås på http://www.itempowerment.dk/pensum.

  1. Introduktion til problemstillinger (1 mødegang)
    Inspirationsforelæsning ved underviser, oplæg ved gæst (aflyst)

  2. Samspillet mellem teknologi og samfund I (2 mødegange)
    Forelæsning om teknologisyn, uddannelse og udvikling ved underviser, oplæg om sundhedsteknologi ved gæst, rundbordssamtale blandt deltagere

  3. Samspillet mellem teknologi og samfund II (2 mødegange)
    Forelæsning om aktør-netværksteori ved underviser, rundbordssamtale blandt deltagere om ANT perspektiver på forskellig empiri

  4. Informationssamfundet og dets udfordringer (1 mødegang)
    Forelæsning om informationssamfundet og digital divide ved underviser

  5. Empowerment (1 mødegang)
    Forelæsning om empowerment begrebet ved underviser, eksterne oplæg om patient empowerment og deltagende overvågning

  6. IT og udviklingsarbejde (ICT4D) (1 mødegang)
    Forelæsning om IT og udviklingsarbejde ved underviser, eksterne oplæg om at drive forretning i Nigeria samt ADHD inklusion med IT i folkeskolen

  7. Analytiske greb (1 mødegang)
    Forelæsning ved underviser omkring analytisk tilgang og formål, oplæg fra to studerende

  8. Skrivesprint (1 mødegang)
    Feedback workshop med højtlæsning og gennemgang af arbejdspapirer

  9. Skrivelab (1 mødegang)
    Feedback workshop med højtlæsning og gennemgang af arbejdspapirer, oplæg ved studerende om eksamensprojekt

Pensum

Fagets overordnede analytiske vinkling baserer sig på ANT og beslægtede teorier. Det kom til udtryk i et stærkt ANT fokus i pensum. Derudover var der flere diskussions-temaer såsom teknologi og uddannelse, teknologi og udvikling, teknologi og empowerment, osv. Et indlæg med 4 stemmer foreslår, at der fjernes lidt fokus fra ANT for til gengæld at udfolde empowerment begrebet bedre.

Måske lidt for meget fokus på ANT som teoretisk ramme. I min optik kunne vi eksempelvis have brugt lidt mere tid på at sætte empowermentbegrebet i spil. (+4 stemmer)

Heri er underviser enig. Empowerment begrebet er centralt, men også problematisk fordi det hverken er teoretisk konsistent eller let at anvende analytisk. Det skal have mere opmærksomhed og eventuelt udfoldes i forbindelse med Foucault's magtteori eller Paulo Freire's pædagogik.

Forelæsning

Forelæsning har været en prioriteret læringsaktivitet, da kurset baserer sig på en teoretisk sammensætning og et felt af problemstillinger, der for mange vil være nye. Her har forelæsningen en force idet underviseren kan bruge sin erfaring til at gøre materialet tilgængelig og vedkommende, hvilket hjælper deltagernes individuelle læring på vej.

Generelt har respondenterne vurderet forelæsningskvaliteten god, forelæseren engageret samt en smule ros for slides og planlagte tænkeophold baseret på små eksempler.

"Tænke-øvelserne" undervejs i undervisningen har været rigtig gode til at fordøje det ellers teori-tunge pensum. Eksempler som "Hvad døde Ramses af?" og "Higgs Partiklen" har været gode eksempler på, hvordan teorien skal anvendes til at forstå komplekse problematikker. Eksemplerne fremstår som gode forklaringsværktøjer og er også praktiske at vende tilbage til når teorien skal genopfriskes. (+2 stemmer)

Der er dog også forbedringspunkter. Formidlingsmæssigt har tempoet nogle gange været for højt. Der skulle nås for meget, pensummet for stort, tiden for kort.

Formidlingen af undervisningsstoffet ville i mine øjne blive bedre, hvis du Lars Bo nogle gange satte farten lidt ned i de mundtlige præsentationer og lavede mindre proppede slides.

(-3 stemmer)

Problematikken blev desuden forværret ved et ”svingene engagement hos de studerende” (+4 stemmer) der for nogles vedkommende blev presset af stor arbejdsbyrde i andre kurser, hvor underviseren skulle på barsel og derfor måtte intensivere forløbet (+1 stemme).

Undervisningsgangene med svingende engagement kunne være mere succesfulde, hvis fx. der blev indtænkt flere studenteroplæg eller lign. (+4 stemmer)

Kommentar: Man kunne eventuelt forsøge kollektivt at lukke computerskærmene ned og have en diskussions-sessions uden synlige skærme.

Forelæsning er en passiv læringsform, og det har sine ulemper. Som foreslået kan der indtænkes flere afbrydelser, f.eks. i form af studenteroplæg, lavere tempo og måske også en opfordring til lukkede skærme for bedre koncentration.

Oplæg ved studerende

Tidligt i kurset blev to mødegange afsat til rundbordssamtaler, hvor deltagerne og underviser holdt mini-oplæg om empiri og analytiske vinklinger, hvorefter disse blev kommenteret rundt om bordet. Det fungerede meget godt omend det nok var underviseren, der havde mest at sige, men det blev til gengæld sagt i et fælles forum, hvor man kunne forholde sig til hinandens problemstillinger.

Derudover var der også indtænkt mere traditionelle oplæg fra studerende. Der var cirka en 6-7 muligheder hvoraf kun 3 oplæg blev realiseret. Det skyldtes selvfølgelig en flerhed af faktorer, såsom ovennævnte pres fra andet fag. Spørgsmålet er dog, hvorvidt og hvordan flere oplæg kan/bør komme ind i forløbet. Her et indlæg med 4 stemmer samt to kommentarer:

OPLÆG er en god øvelse, som man måske godt kunne tvinge alle ud i, når holdet er så lille. F.eks. 15 skarpe minutter fra den enkelte studerende hen mod slutningen af semestret.

(+4 stemmer)

Kommentar: Helt enig. Det kan også gøre processen ang. fokusindsnævring til eksamensopgaven bedre og mere nuanceret.

Kommentar: Jeg er ikke enig i, at alle skal tvinges ud i oplæg. Har været vidne til mange sløje studenteroplæg på uni, hvor folk bare lirer noget af, fordi de skal. På dette fag har oplæggene til gengæld været rigtig gode, og det har kunnet mærkes, at folk valgte at fremlægge, fordi de havde lyst til at dele noget.

Som det fremgår ville noget gerne have flere oplæg og om nødvendigt gøre det obligatorisk. Andre, derimod fremhæver en bedre kvalitet end vanligt ved de frivillige oplæg.

Rigtig godt og gennemført kursus. Kurset har været præget af Lars Bos tydelige engagement og ønske om at gøre læringsprocessen udbytterig gennem varieret undervisning, gode studenteroplæg (måske fordi oplægsholderne selv har haft mulighed for at tilvælge det?), spændende og relevante gæsteforelæsere og en hjemmeside, som har støttet kurset på en god måde. Og hurra for kaffe! (+4 stemmer)

Underviserens holdning er uafklaret omend få frivillige oplæg af høj kvalitet nok fortsat vil vægtes højest. Dog er det intentionen, at rundbordssamtalerne bevares, gøres mere forpligtende og udnyttes bedre.

Empirisk og analytisk arbejde

Som nævnt var der tidligt i forløbet rundbordssamtaler omkring empiri og analytisk vinkling, hvilket blev gentaget i skriveworkshops sidst i forløbet. I de sidstnævnte aktiviteter skulle man indsende opgave-udkast, som blev gennemgået linje for linje af en feedback gruppe med henblik for at teste kæden af argumenter samt hvad der mere overordnet var på spil i teksten. At tænke det analytiske arbejde ind som både skriftlig og mundtlig aktivitet blev positivt fremhævet i evalueringen.

Processen vedrørende opstart af eksamensopgave med rundbords-tam-tam osv. er en rigtigt god idé, som bestemt tåler gentagelse. En god måde at sætte nogle tanker i gang vedrørende emne, arbejdsform, skriveproces, empiri, m.m., og det skal endelig startes tidligt i semestret - f.eks. ved tredje forelæsning. Man kunne evt. lave en workshop med fælles/gruppe brainstorm på emner som en form for kickstarter. (+6 stemmer)

Kommentar: Enig! Dejligt at blive presset lidt i gang ved at tænke på mulige cases. Samtidig er det også fedt at kunne lufte ens ideer i åbent forum og ikke bare gå og tumle med dem selv.

 

I den forbindelse kunne man også overveje at indføre mere faste feedback grupperinger, da deltagerne ikke var inddelt i egentlige studiegrupper.

Gerne flere studenteroplæg - evt. i mindre grupper. Jeg savnede i hvert fald lidt "støtte" undervejs (der var underviseren så tilgengæld fantastisk til at samle op!) - det kan være grundet at jeg kun er vandt til gruppearbejde og aldrig har skrevet opgave selv. (0 stemmer)

Eksterne oplægsholdere

En sidste læringsaktivitet var indragelse af eksterne oplægsholdere fra såvel universitetet som fra andre organisationer (6 planlagt, 5 afholdt). Hensigten hermed var at skabe grobund for nogle gode diskussioner samt i fællesskab at afprøve og indskærpe en informationsvidenskabelig faglighed i sådanne diskussioner. De eksterne oplæg får opbakning i flere indlæg og det er hensigten at forsætte denne praksis, som også tjener til at skabe bredere opmærksomhed omkring det, at informationsvidenskab også er en faglighed for politiske og sociale problemstillinger.

Inddragelse af andre undervisere/oplægsholdere har været rigtigt inspirerende. Hold fast i det. (+3 stemmer)

Organisering og kommunikation

Udover en fast ugentlig mødegang var kurset organiseret omkring hjemmesiden http://itempowerment.dk. AULA blev fralagt grundet sin lukkethed og manglende fleksibilitet og i stedet blev et system baseret på Drupal etableret. Kursussiden var tænkt som platform for både intern og ekstern kommunikation, til at gøre pensum overskuelig samt til at varetage informationsdeling bland deltagerne. Siden blev godt modtaget, nedenstående indlæg fik f.eks. flest positive stemmer, og blev efter en lidt tøvende start også godt brugt af andre end underviseren.

Hjemmesiden (itempowerment.dk) for faget har fungeret godt; både i forhold til praktiske informationer, vidensdeling og under arbejdet med eksamensopgaven, hvor den har været god at kigge tilbage i. Alt i alt et rigtigt godt holdepunkt. (+8 stemmer)

Kommentar: Enig, enig. Den kunne godt bruges til nogle flere mini-opgaver (evt. i grupper), også sådan at man hurtigt kunne komme i gang med at bruge den.

Kommunikation

Kursussiden var bl.a. motiveret af bedre mulighed for kommunikation og vidensdeling blandt studerende og underviser. Først og fremmest kan alle sende fællesbeskeder, alle kan knytte kommentarer til pensum, forelæsninger, fællesbeskeder, osv. og alle orienteres om denne aktivitet via emails (også meddelelser) som så bliver udsendt som meddelelser. Hensigten var at skabe en bred og fortløbende kommunikation med udgangspunkt i sidens indhold. Derudover har kurset også twitter tagget #itempowerment hvis seneste posts også vises på hjemmesiden (se prints fra hjemmesiden i bilag).

Hensigten, som i vid udstrækning lykkedes, var at opretholde en opmærksomhed og kommunikation omkring kursets problemstillinger mellem de ugentlige mødegange. Går man ind under de forskellige temaer (f.eks. http://www.itempowerment.dk/pensum/informationssamfundet) kan man således se, hvordan der løbende er knyttet forskellige kommentarer til emnerne (henvisninger til relateret empiri, eksempler fra dagspressen, gode artikler, osv.)

Hjemmesiden har været rigtig fin (forstår ikke hvorfor I ikke bare bruger courseadmin?). Derudover har det været sjovt at følge folk på twitter via #itempowerment. (+3 stemmer)

Det er underviserens intention fortsat at udbygge og styrke denne kommunikation mellem mødegange.

Ansigt udadtil

Mens man skal være logget ind for at tilgå arbejdspapirer samt deltagernes personlige data, er pensum, slides og kommentarer offentlig tilgængelige og kan googles. Ligeledes er det hensigten, at de deltagere, der ønsker det, kan offentliggøre deres opgave på siden efter endt eksamensperiode. Alt sammen for offentlig at knytte sociale of politiske problemstillinger til den informationsvidenskabelige faglighed samt at give underviser og studerende mulighed for at offentliggøre (og kapitalisere) deres arbejde.

Erfaringer

For kort at opsummere nogle af de problemstillinger, som underviseren vil arbejde videre med, er her en opstilling på punktform.

  • Bedre teoretisk udfoldelses af empowerment begrebet – eventuelt ved brug af post-koloniale studier, Foucault's magtbegreb eller Paulo Freire's pædagogik.

    • Pensum tilpasses, tekster udskiftes.

  • De tidlige rundbordssamtaler bevares og udnyttes bedre, gøres mere forpligtende.

  • Arbejdet med fortløbende kommunikation gennem hjemmeside, twitter, osv. udbygges og forbedres.

  • Forelæsningstunge mødegange splittes op eller omstruktureres, så man undgår 3 timer med kun én (passiv) læringsform.

  • Det overvejes hvordan man kan tilskynde til flere oplæg, aktiviteter og anden indragelse af de studerende.

 

Udfærdiget af Lars Bo Andersen d. 21/6 – 2013.